Ny revision af EN15804
I oktober, 2019, udkom der en ny revideret udgave af ”vores” EPD standard (EN15804), som medfører ændringer i kravene til udformning af EPD’er.
EPD Danmark accepterer/tillader på nuværende tidspunkt EPD’er udformet efter begge versioner (både den gamle og den nye), da der er angivet en overgangsperiode på 3 år, ifølge CEN og Dansk Standard. Det behøver derfor ikke have indflydelse på udformning af jeres EPD’er på nuværende tidspunkt.
I samarbejde med andre Europæiske programoperatører, gennem ECO Platform, er vi ved at finde måden hvorpå, vi bedst udruller brugen af den nye reviderede udgave (EN15804+A2)i praksis. Her har vi samtidig med den danske byggebranche og vores værktøjer i tankerne.
Som udgangspunkt vil EPD Danmark godkende og publicere EPD’er udformet iht. begge versioner i hele overgangsperioden.
På nuværende tidspunkt anbefaler vi i EPD Danmark, at hvis man får udformet sin EPD efter den nye reviderede udgave, bør man få lavet et tillægsblad, der kommunikerer resultaterne efter den ”gamle” udgave, således at jeres EPD kan anvendes i fx LCAbyg (og andre lignende programmer, der er tilpasset formatet fra EN15804+A1).
Overordnet er der følgende afgørende ændringer i den nye revision er:
- Minimumskravet for livscyklusstadier dækket i EPD’en
- Resultaterne i en EPD formidles anderledes
Minimumskravet for livscyklusstadier
Disse ændres fra ’kun’ at være A1-A3, til også at inkluderes C og D, der vedrører endt levetid samt potentialer i næste produktsystem.
(Obligatoriske livscyklusstadier iht. den reviderede standard, EN15804:2012+A2:2019)
Inkludering af livscyklusstadier efter A3 (dvs. A4+A5, B1-B7, C1-C4, samt D) er efter den gamle udgave af standarden (EN 15804+A1) frivillig, og mange har derfor ikke taget dem med i deklarationerne.
(Obligatoriske livscyklusstadier iht. den eksisterende standard, EN15804:2012+A1:2013)
Kravet om inddragelse af C og D iht. den nye udgave (EN 15804+A2) vil, for LCA konsulenter hovedsageligt, betyde, at der skal ligges mere arbejde i udformningen af en EPD, da der skal opstilles scenarier for håndtering af et produkt efter endt levetid. Det inviterer også til at producenter begynder at overveje ejerskabet af deres produkter, efter det har forladt deres fabriksport.
Da håndtering af produkter efter endt levetid (det der dokumenteres i C + D) typisk er forbundet med stor usikkerhed, bl.a. grundet en lang og ukendt tidshorisont, arbejdes der på nuværende tidspunkt i EPD kredse også på at udvikle scenarier til at understøtte beskrivelsen af dette.
Under nogle omstændigheder kan kravet om inddragelse af C og D dog omgås, og man kan derfor få lov til at nøjes med at beregne A1-A3. Der er tre krav, der skal overholdes, for at dette kan lade sig gøre. Produktet/materialet skal:
- være fysisk integreret i et andet produkt under installation eller ved produktionen af et tredje produkt, hvilket umuliggøre fysisk adskillelse ved endt levetid
- ikke længere være identificerbart ved endt levetid, pga. kemisk eller fysisk transformation
- ikke indeholde biogent carbon
Resultater formidles anderledes
Påvirkningskategorierne der dokumenteres i en EPD bliver i den reviderede standard ændret, da den læner sig op ad en anden ”deklarationsform” der er under udvikling (for andre produkter end byggematerialer), nemlig Product Environmental Footprint (PEF).
Da der, ressourcemæssigt, er forskel på hvor den udledte CO2 ’kommer fra’, opdeles afrapporteringen for global opvarmning i EPD’erne. Dette betyder at man deklarer biogene og fossile CO2 udledninger hver for sig. Samtidig tilføjer man også endnu en global opvarmningskategori, for ’brug af landareal og omlægning af areal’.
Også andre miljøpåvirkningekategorier deles op i den revideret version af EN15804. Kategorien ’eutrofiering’/næringssaltbelastning (på engelsk Eutrophication, forkortet EP) deles således op i tre kategorier.
I alt får vi, ifølge den nye revision af standarden, 13 obligatoriske miljøpåvirkningskategorier, der desværre ikke nødvendigvis kan sammenlignes med resultaterne, der er formidles ifølge den ’gamle’ version af standarden.
Desuden får vi 6 ’frivillige’ miljøpåvirkningskategorier der skal rapporteres. Disse er frivillige at rapportere i EPD’en, men skal dokumenteres i den bagvedliggende LCA rapport. Blandt de frivillige miljøpåvirkningskategorier, introduceres der nu tox-kategorier.
Helt teknisk betyder dette, at man går fra at anvende CML baserede kategorier, til at anvende kategorier defineret under PEF.
Hvorfor har vi fået en revideret version af standarden?
Den forrige version, som vi har anvendt siden 2013, har ført til både udbud og efterspørgsel efter livscyklusbaseret miljøinformation for byggevarer, og dette er steget markant over årene – i Danmark specielt de seneste års tid, hvor det i vores nabolande også tidligere er gået noget hurtigt.
LCA-metodikken er i konstant udvikling, og beregningsreglerne skal derfor opdateres en gang imellem for at tage højde for den seneste forskning og metodeudvikling.
Siden den sidste revision, i 2013, af EN15804, er der sket meget ift. miljødokumentation. Mest afgørende er Europa-Kommissionens arbejde med at udvikle ’Product Environmental Footprint’ (dagligt forkortet ’PEF’) i løbet af 2013-2018. PEF-metoden gælder for alle typer produktkategorier - i modsætning til EN 15804, der kun gælder byggervarer.
For at sikre, at PEF og EN 15804 giver lignende resultater, er nogle af de vigtigste metodologiske spørgsmål blevet harmoniseret i en den nye revision af standarden for byggevarer; EN15804.
Hvornår kan vi dokumentere efter den nye revision?
Den nye reviderede version af standarden, EN15804:2012+A2:2019, er offentliggjort og kan erhverves hos Dansk standard.
EPD Danmark er i fuld gang med at udvikle nye skabeloner til rapporter og EPD’er. Disse kan erhverves ved henvendelse til sekretariatet.
Ved spørgsmål omkring EPD’er, hvordan den nye revision har indflydelse på jeres produkt/EPD eller hvordan I kommer i gang med at lave en EPD – kontakt sekretariatet på Email: epd-dk@teknologisk.dk eller Telefon: +45 7220 2023