Digital Content Writers India Y3tl Cbu CU Unsplash

Køber du certifikater for grøn energi påvirkes du fremover af nye regler

Den 19. oktober 2023 meldte paraplyorganisationen ECO Platform ud, at den beregningstilgang, som EPD Danmark anvender for fordeling af grøn energi ikke er i overensstemmende med gældende retningslinjer.


Ændringen bunder i, at organisationen d. 1. februar 2023 vedtog, at beregningsmetoden 'Mass Balance Approach (MBA)' ikke tillades i ECO Platform regi. 
EPD Danmark har ikke betragtet nuværende praksis som MBA, men ECO Platform har nu uddybet, at forbuddet mod MBA også gælder fordelingen af GoO'er på fabriksniveau.

I EPD Danmark er vi stolte af, at vores EPD'er bærer ECO EPD logoet, og tilstræber til enhver til at leve op til ECO Platforms fælles retningslinjer. Derfor ændrer vi nu regler for, hvordan grøn strøm må beregnes.

Nye regler for GoO’er indføres med øjeblikkelig virkning

Fra d. 10. november 2023 er det ikke længere tilladt, at allokere de indkøbte certifikater til ét produkt. Ændringen gælder kun for EPD'er som endnu ikke er udgivet. Ændringen betyder, at hvis en producent indkøber 10% biogas, og 90% naturgas, så kan producenten ikke sælge 10% af produkterne som en grønnere version af det originale produkt.

Derimod skal der regnes med et gennemsnit, bestående af 10% biogas og 90% biogas for alle produkter fra dette site.

 

Hvis en producent har flere sites er det muligt, at indkøbe GoO’er for ét site, og beregne en EPD med 100% grøn energikilde herfra, og en EPD uden indkøbte GoO’er for de andre sites.