Klimakravene - hvad betyder de for mig som producent?
Er du usikker på, hvordan de nye klimakrav rammer dig som producent?
Samspillet imellem de forskellige regler, direktiver og forordninger i fx EU kan være svære at navigere i. Som producent kan det dog være en god ide at sætte sig ind i de nye regler. På den måde kan du stå stærkere, når eller hvis de nye regler får indflydelse på dig og din virksomhed.
Derfor har vi udarbejdet en Q&A med nogle af de gængse spørgsmål i relation til EPD'er, vi får fra producenter i kølvandet af de nye klimakrav i bygningsreglementet.
1. Hvad er indholdet i de nye klimakrav?
Der er to nye bestemmelser om nybyggeris klimapåvirkninger i bygningsreglementet fra 1. januar 2023:
- Nybyggeris klimapåvirkninger skal dokumenteres med en klimaberegning (dvs. en livscyklusvurdering, LCA), som skal indsendes til kommunen i forbindelse med færdigmelding af byggeriet
- Nybyggeri over 1000 m2 skal overholde en grænseværdi på 12,0 kg CO2ækv/m2/år
Du kan finde kravene i bygningsreglementet her. Find bygningsreglementets vejledning til kravene her. Og undersøg desuden Videncenter for Bygningers Klimapåvirkning’s hjemmeside, hvor du kan få svar på det meste vedrørende klimakravene.
2. Jeg har ikke en EPD for mit produkt – er det et problem?
EPD’er er frivillige, og på nuværende tidspunkt stilles der hverken nationale, internationale eller EU-lovkrav om, at produkters miljøpåvirkning skal dokumenteres vha. en EPD.
Fra den 1. januar 2023 er der indført klimakrav i bygningsreglementet, der skal reducere klimapåvirkningen fra byggeriet. For at leve op til de nye krav, skal der gennemføres en klimaberegning for hele byggeriet. Der stilles dog ikke krav til, at materialerne skal have EPD’er som dokumentationsgrundlag. Her er det indtil videre tilstrækkeligt at bruge generiske data. Så det korte svar er: nej, det er ikke et problem.
Der kan dog være flere fordele ved at have en EPD, da marked og samfundet generelt bevæger sig hen imod bedre og mere strømlinet dokumentation af miljøeffekter. Hos EPD Danmark oplever vi, at producenter henvender sig, fordi deres kunder (fx rådgivere eller bygherrer) efterspørger EPD’er i byggesager. Når rådgivere laver en klimaberegning på bygningsniveau baseret på EPD’er, bliver resultatet mere specifikt, end hvis beregningen er baseret på generiske data.
3. Jeg producerer værktøj til byggeprojekter, fx boremaskiner, skal de så have en EPD?
Nej. Selv om EPD’er ikke er afgrænset til byggevarer, så er EPD Danmark baseret på den harmoniserede standard EN15804, som er sektorspecifik og derfor favner materialer til byggeri og anlæg, men ikke hjælpemidler såsom værktøj og maskiner.
4. Hvad er en byggevare?
Hos EPD Danmark plejer vi at sige, at en byggevare er de varer, der ikke falder ud, hvis du vender bygningen på hovedet – dvs. det, der indgår varigt i bygning eller terræn.
Drejer det sig specifikt om, hvordan du hjælper din kunde med at opfylde klimakravene? I bygningsreglementet kan du se, hvilke bygningsdele, der skal medtages i beregningen: https://bygningsreglementet.dk/Bilag/B2/Bilag_2
5. Kan man få en EPD til søm og skruer?
Ja, søm og skruer er omfattet af standarden EN 15804, og der kan derfor godt laves EPD’er til produkterne. Det nye klimakrav i bygningsreglementet omfatter dog ikke søm og skruer.
6. Kan jeg bruge en udenlandsk EPD til at beregne klimaaftrykket for bygningen?
Ja, det kan du godt. Hvis EPD’en er udgivet af en programoperatør, der er medlem af ECO Platform, så anvendes en harmoniseret tjekliste for 3. partsverificering. Ved udenlandske EPD’er skal du dog være opmærksom på, at scenarier for fx bortskaffelse og næste produktionssystem ikke nødvendigvis er relevante i en dansk kontekst.
7. Hvorfor hedder det klimaberegning og ikke LCA?
Beregningen hedder en klimaberegning og ikke en LCA-beregning, fordi der alene er krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO2ækv, og ikke andre miljøpåvirkninger.
8. Klimakravene fokuserer kun på CO2-ækvivalenter, men hvordan bliver de andre data i en EPD (fx forsuring, næringssaltbelastning og ressourceforbrug) brugt?
Alle miljøeffekterne i EPD’en er relevante for at få styr på den samlede miljøpåvirkning af materialet. På trods af at klimakravene fokuserer på CO2ækv, så er det nødvendigt at kende de øvrige forhold for at få det samlede overblik, og for at undgå at forbedring af én miljøeffekt er skadeligt for andre miljøeffekter. I bygningscertificeringsordningen DGNB evalueres eksempelvis på flere miljøfaktorer end CO2ækv-udledning såsom forsuring, næringssaltsbelastning, ikke-fossilt energiforbrug m.m.
Det fokus, der i dag er på CO2ækv har man tidligere set for andre af de deklarerede miljøpåvirkningskategorier. Eksempelvis kan nævnes forsuring, der medførte syreregn i 1970’erne, drevet af bl.a. afbrænding af kul. Derudover har der tidligere været fokus på ozonlagsnedbrydning, der øger UV-strålingens intensitet på jorden. Det var et stort problem i 1980’erne, drevet af brug af CFC-gasser.