Om EPD'er

En EPD (Environmental Product Declaration) eller miljøvaredeklaration, som det hedder på dansk, dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles iht. anerkendte europæiske og internationale standarder. 

Der er mange spørgsmål omkring hvad en miljøvaredeklaration er, hvordan den anvendes, hvordan man læser en EPD og hvad det kræver at få lavet en EPD for sit produkt.

Eksempelsamlingen, der blev udgivet i foråret 2019, præsenterer de gode eksempler i en række praktiske cases, hvor branchens aktører på tværs af værdikæden giver deres bud på, hvordan og hvorfor de bruger EPD’er. 

EPD Danmark 
Antallet af EPD'er registreret hos EPD Danmark stiger løbende, og kan findes i EPD databasen. Da EPD Danmark opstiller retningslinjer og krav til udformning og verifikation af EPD'er, er det aftagerens garanti for at en EPD hos os lever op til europæiske og internationale krav om verifikation, standardisering og indhold. Hvis ikke en producent overholder sine forpligtelser overfor os, ser vi os derfor, sjældne gange, nødsaget til at annullere EPD'er, som vi ikke længere kan stå inde for, på trods af at de har anvendt vores logo. Dette betyder ikke nødvendigvis indholdet er forkert, men vi ønsker at forskellige årsager ikke at stå inde for indholdet. 

EPD Danmark er det danske EPD program, men vi har mange europæiske kolleger. Mange af dem samarbejder vi med gennem ECO Platform, hvorfor vi enten har gensidige anerkendelses aftaler med dem, eller gennem samarbejdet stiles det efter at vi alle følger samme krav om verifikation, standardisering og indhold. EPD'erne på EPD Danmarks database er derfor kun andelen af danske produkter/producenter der har et marked i Danmark eller har valgt at ligge deres EPD hos os, men til f.eks. bygningscertificering vil en EPD oftest blive accepteret, så længe den er 3. parts verificeret.