Kort om LCA

En livscyklusvurdering (på engelsk Life Cycle Assessment, LCA) sammenstiller og evaluerer alle input og output samt potentielle miljøpåvirkninger for et produkt eller system (fx en bygning) i hele dets livscyklus, dvs. fra udvinding af råmaterialer til endelig bortskaffelse.


For en byggevare eller bygning kan det betyde produktion, byggeproces, driftsfase, endt levetid (nedrivning eller renovering), genbrug/genanvendelse/endelig bortskaffelse.

Livscyklusvurderinger udarbejdes på baggrund af de internationale standarder i ISO 14040 serien, og benytter en referenceenhed (såkaldt funktionel enhed/deklareret enhed) baseret på produktet eller systemets ydeevne/service (fx ét vindue af en bestemt størrelse med en bestemt isoleringsevne).

Hvad kan man bruge en LCA til? 
Ét af de resultater, der kommer ud af en LCA, og som også dokumenteres i en EPD, er potentielle miljøpåvirkninger. De præsenteres i forskellige påvirkningskategorier. En miljøpåvirkningskategori repræsenterer en miljøproblemstilling, herunder typisk: Global opvarmning, stratosfærisk ozonlagsnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring, eutrofiering/næringssaltbelastning og udpining af ressourcer.
I nogle tilfælde kan det give mening kun at fokusere på global opvarmning, hvorfor den type LCA kaldes ”carbon footprint”. Dette er dog ikke muligt for en EPD for byggevarer efter EN 15804, da der her er krav om inddragelse af flere påvirkningskategorier som nævnt ovenfor.

Selvom en LCA pr. definition omfatter hele produktets/systemets livscyklus (dvs. vugge til grav), kan det i nogle tilfælde være relevant kun at inddrage en begrænset del, f.eks.: En vugge til port analyse (fra anskaffelse af råvarer til produktet er færdigt til ab fabrik).

Målsætning, krav og afgrænsninger
LCA er en robust og veletableret metode til kvantificering af miljøpåvirkninger fra et produkts livscyklus. Robuste og valide resultater kræver dog gode data, dvs. et datagrundlag af høj kvalitet og så vidt muligt specifikt for det pågældende produkt, sted og anlæg. Da man ofte ikke har adgang til alle de relevante data, bliver det uundgåeligt at lave nogle antagelser. Det er vigtigt for at sikre robuste resultater, at man tester de mest kritiske antagelser vha. følsomhedsanalyser.

LCA er også en relativ vurdering, dvs. at man typisk er interesseret i at sammenligne LCA-resultater for alternative produkter. Dette forudsætter at de produkter, som skal sammenlignes, leverer den samme funktion/service (fx for byggevarer: Samme styrke, holdbarhed, levetid, isoleringsevne mm.), og sammenlignes i den sammenhæng de indgår i, dvs. bygningen, altså på bygningsniveau.

LCA inddrager typisk mange forskellige miljøpåvirkningskategorier (fx global opvarmning, udpining af ressourcer og næringssaltbelastning), hvor det overordnede resultat ved sammenligning ikke nødvendigvis er entydigt (f.eks. kan  et produkt være bedre end et andet i én kategori, mens det modsatte er gældende for  en anden kategori).

Livscyklusstadier i en EPD
Standarden for udformning af en EPD for byggevarer, EN 15804, definerer faser for livscyklus som angivet i figuren nedenfor. En EPD skal som minimum omfatte faserne A1-A3 (dækker produktionen af en byggevare, fra vugge til port), mens de andre faser er valgfrie. Den kommende reviderede udgave af EN 15804, som forventes udgivet i 2019 (med en overgangsperiode på 3 år), fastlægger at faserne C1-C4 (endt levetid) samt D (næste produktsystem) også skal være obligatoriske (dog få afvigelser).

%MCEPASTEBIN%